Ja i denne hvalpe tid er det ikke blevet til så mange opdateringer her på siden . De fleste opdateringer har været på min gruppe for alle mine hvalpe købere , alle har jo været spændt på at følge hvalpene og flere live videoer er lagt op der . Da flere af mine hvalpekøbere til dette kuld bor langt væk , så har det været vigtigt for mig at netop de er blevet opdateret. På mandag rejser de første tre hvalpe og på tirsdag rejser de sidste tre, uh ha der bliver tomt , kommer virkelig til at savne dem .Jeg håber de vil sprede glæde i alle de nye hjem og blive deres bedste jagtkammerater. Og jeg håber på mange tilbage meldinger om hvordan det går med dem rundt omkring i det ganske land . Heldigvis får jeg lov at følge nogen af dem til hvalpe træning her.
Nike er fuld gang med hans træning , han arbejder rigtig godt og jeg glæder mig til at have ham med på prøver i løbet af i år . Nike er en blød fyr , men med masser af power, han er jordens største kælegris, men når han arbejder er det for fuld skrue og han har meget stor arbejds glæde .Nike er en af de hunde hvor man skal huske at holde lidt igen , da man sommetider bliver fristet til at gå lidt for hurtigt frem, da han altid er frisk på nye opgaver og klarer dem flot . Sidst i maj drager vi til Sjöen for at træne fire dage i det svenske . I får her en lille video med en dirigering fra en aften træning på Sanne´s hunde center.