På B – prøven i Brabrand fik Nike en fin 1. præmie . Region østjylland havde lavet en rigtig fin begynderklasse  , så tusind tak til Ulla Lindner som stod for prøven , samt alle hjælpere for en rigtig fin afviklet prøve . Det kørte bare derud af med to i gang hele tiden , så vi var tidligt færdig. Jeg synes det er et godt tiltag i dansk retriever klub at man nu laver disse aften prøver . Det kan sommetider være svært at få weekenden til at slå til når en prøve tager en hel dag , så disse aften prøver er en god ting.

Nike lavede en stabil prøve , gik ikke lige på markeringerne , men var dog hurtigt i området , vand markeringen var spot on , og han gik et rigtig fint søg og trak nogle gode færter . Fin ro på post og fri ved fod , med hensyn til markeringerne skal han lige have lidt mere erfaring med at der står en skytte og skyder , hvor han skal holde øje med markeringen i stedet for skytten . Dommeren skrev under helheds indtryk  :  Meget arbejdsvillig hund , arbejder i fin fart og stil i fint samarbejde med fører. Udmærket vildtfinder . Et godt emne.