Mange gange har jeg været glad og stolt når en af mine hvalpekøbere ringer eller sender dejlige beskeder med flotte resultater.  I dag må jeg sige at jeg blev ekstra stolt . i  dag har Henning og Lene´s Loxley startet på deres første vinderklasse markprøve A , og sikke en debut , de klarede sig igennem hele dagen og sluttede som 3. vinder og så endda med ck , de er dermed kvalificeret til årets eliteprøve .  Så flot kæmpe stort tillykke Henning med det flotte resultat . Kun tre hunde ud af 16 gennemførte prøven.

    Ja hvad kan man ikke blive til på knap fire år , når man træner flittigt   

Siden sidst er har Lene´s Luksus  deltaget på WT for hold i en meget svær vinder klasse , Luksus klarede sig fint og fik 17 ,15 , 17 , 0 , 15 . Desværre med et nul , hvilket man selvfølgelig ikke jubler over , men jeg var så imponeret af hende indsats på de svære opgaver og på en dag hvor mange garvede hunde og fører måtte inkassere nuller.